Coaching sessioner

Hvad går en coaching session ud på?

En coaching session er en invitation til at turde åbne de døre indeni der fører dig ind i det du længes allermest efter.

”Dine sår er indgange – gå igennem dem ind i dine potentialer.”

Udgangspunktet er de udfordringer eller den situation du står i og hvor traditionel coaching har at gøre med at opnå resultater, så baserer den form for coaching jeg tilbyder sig på at lære at være tilstede med det som er. Du udfordres til at se dine problemer fra nye vinkler, med en invitation til at opdage noget der er mere værdifuldt end at “fikse” dine problemer – nemlig det at finde hjem i den du allerede er, i din væren

Nedenfor kan du læse mere om hvilke typer sessioner jeg tilbyder og hvordan det konkret foregår.

3 forskellige typer Coaching:

Eksistentiel Coaching

Med udgangspunkt i dig og din personlige situation

Fx med udgangspunkt i personlige udfordringer med stress, depression, angst, afhængighed, tab, sorg, negative tanker, følelsesmæssige udfordringer, selvværd, seksualitet, identitet osv.

Eksistentiel coaching handler om dig og din væren. Jeg inviterer dig til at opdage og hvile ind i dybere værenskvaliteter gennem samtale, stilhed, øjenkontakt og inquiry (udforskning af åbne spørgsmål). Meditationer og fokus på kroppen vil i mange tilfælde også indgå. Det handler ikke om at fikse dine problemer, men om at være i de dybereliggende dynamikker der kommer før dine problematikker. Fra dette sted opstår der – når tillid i dybden erfares – spontant nye handlingsmuligheder der udfolder sig organisk ud af det liv der er dit. Det er opdagelsen og udfoldelsen af den du er. Og muligheden er en dyb værdsættelse af det du er her og nu uden først at skulle fikses. Og det er udfra denne dybe værdsættelse at vi sammen undersøger hvilke retninger der opstår i det liv der er sandt for dig.

Relationel Coaching

Med udgangspunkt i din/jeres relationelle situation

Fx udfordringer og temaer i relationer, parforhold, venskaber, seksualitet, kommunikation og selvberoenhed i relationer professionelt og privat. Kan tages som par coaching eller individuelt.

Denne form for coaching træner evnen til at være tilstede på en dyb og meningsfuld måde i relationer med andre; både i de nære kærligheds relationer og i parforhold hvor længslen efter dyb kontakt, seksualitet og nærvær er størst og også i mere perifere kontakter hvor selvberoenhed og polariteten mellem at være alene og være sammen også er i spil. Men udgangspunktet er det samme – at virkelig og dyb kontakt kommer af at kende til det ubetingede og lade dette ubetingede skinne igennem uanset om det er en person der er tæt på eller om det er en tilfældig person du møder på gaden. Utallige udfordringer og problemer i relationer opstår når overfladen i dig møder overfladen i en anden. Derfra er det ikke muligt at mødes i virkelig meningsfuldhed, dette er kun muligt når vi møder hinanden i det som vi dybest set er, som ikke er adskilt fra mening, venlighed og kærlighed. Relationel coaching tager udgangspunkt i udfra konkrete situationer at træne disse evner.

Mindfulness Coaching

Mindfulness undervisning via et personligt skræddersyet forløb

Mindfulness Coaching tager udgangspunkt i at træne og lære principperne i mindfulness og meditation og finde veje til at integrere disse i dit personlige liv på den måde der passer bedst til dig.

Denne form for coaching handler om at lære de basale mindfulness teknikker gennem personliggjorte forløb hvor der også er tid og plads til at skræddersy det til din unikke livssituation. Der vil i sådan et forløb altid medfølge: guidede øvelser, skriftligt materiale og det at du får konkrete erfaringer sammen med mig de gange hvor vi mødes med den hensigt at du fremadrettet kan bruge dem i dit eget liv både som en formel praksis og som en uformel opmærksomhed du kan have med dig i det daglige liv.

Hvordan foregår en coaching session?

En session varer ca. 1 time og 30 minutter og foregår i et roligt og inspirerende lokale i København (Nørrebro). En session består typisk af samtale og inquiry (udforskning af åbne spørgsmål), kontakt og stilhed. Meditation og fokus på kroppen vil i mange tilfælde også indgå (læs mere om de forskellige former for sessioner ovenfor).

”Alt hvad du befinder dig i hjælper dig! Når du åbner dig ubetinget bliver nye autentiske veje synlige…”

Denne grundfilosofi arbejder jeg med indenfor alt hvad jeg tilbyder.

Ring på tlf: 60666125

Få et overblik over PRISER og aktuelle rabatter her.

BOOK EN SESSION