Af: Johannes Asmund Hansen

Som Haraclitus sagde så er det eneste konstante i tilværelsen forandring. Verden er i en konstant forandringsproces og det eneste vi kan være sikre på er at denne forandringsproces udfolder sig. Livets flod strømmer og det er umuligt at bevæge sig ud i den samme flod to gange. Vandet er konstant nyt, levende og i bevægelse. Og ligesådan er det med vores menneskelige eksistens inklusiv vores krop – og selvom det ikke er helt præcist at sige at kroppen har skiftet alle sine celler ud hvert 7. eller 10. år som myten siger, så er det ihvertfald præcist at sige at de fleste celler i kroppen bliver udskiftet med forskellige hastigheder i løbet af livet – de gamle dør og nye kommer til.

Udover at kroppen er i en forandringsproces så er hele verden også i konstante forandringsprocesser. Mange globale strukturerer snører sig ind, smuldrer og kollapser. Og hvad stiller vi op med alt den uforudsigelige forandring? Enten kan man blive mere fundamentalistisk eller man kan give slip på nogle af de gamle ambitioner man havde om at kontrollere livet og i stedet leve livet som et eksperiment man opfinder mens man bevæger sig igennem det som Pema Chödrön siger.

“The whole globe is shook up, so what are you going to do when things are falling apart? You’re either going to become more fundamentalist and try to hold things together, or you’re going to forsake the old ambitions and goals and live life as an experiment, making it up as you go along.” ― Pema Chödrön

De kollektive forandringer der konstant sker, udtrykker sig selvfølgelig også i vores individuelle liv – og det er på en måde her den vigtigste begivenhedsarena eksisterer da det er svært at have indflydelse på det kollektive andet end som et individ. Og hvordan forholder du dig som individ til de forandringer der uundgåeligt indtræffer i livet? Hænger du fast eller lader du forandringerne ske?

Og har du tillid til at der fundamentalt er noget godt i forandringer? Eller er du ængstelig og forsøger at genskabe det der var eller drømmer du dig væk i en imaginær fremtid?

Mindfulness praksis inviterer os til at opdage at det er den fundamentale accept af tilværelsen sådan som den er der gør os i stand til at være i kontakt med det dybeste niveau af livskvalitet. Livskvalitet kommer nemlig ikke igennem at forsøge at fastholde nogle specifikke oplevelser og at undgå andre, men at opdage den fundamentale frihed der er når man er i direkte kontakt med livet mens det udfolder sig.

At øve sig i at mærke sådan en frihed kan du gøre gennem denne enkle meditation som jeg har indspillet og som du kan downloade her.

Kort sagt handler den om at forestille dig at du er et bjerg som er solidt forankret ned i undergrunden og som er relativt uforanderligt (et bjerg forandrer sig også – men langsommere end mange andre forandringer). Bjerget har oplevelser af at det bliver forår – sommer – efterår og vinter. Og selvom det både er dag og nat, årstiderne skifter og vejret skifter uafbrudt så er bjerget relativt set det samme. Og ligesom med bjerget er der noget i din bevidsthed der er det samme uanset hvilke forandringer der finder sted. Det uforanderlige midt i det foranderlige. Et andet billede til at forstå dette igennem er billedet af at bølgerne på havets overflade konstant skifter, mens dybden af havet er i ro og hviler i sig selv på trods af et hvilket som helst vejr på overfladen af havet!

Når vi har at gøre med intense følelser og tilstande som angst, smerte, depression og forskellige stressrelaterede symptomer så er der tale om det samme. Når du forsøger at møde dine indre erfaringer med modstand så gør du dem tilsyneladende konstante. Det kommer til at se ud til at angsten er en fastlåst størrelse der ikke bevæger sig og det kommer til at se ud til at smerten varer ved i det uendelige. Men alting er forgængeligt. Også indre tilstande og jo mere du ubetinget siger ja til det som er til stede indeni dig allerede, jo mere bliver din bevidsthed et slags åbent rum som giver plads til at det som før så fastlåst ud bliver erkendt som en proces som du kan sanse, iagttage og lade bevæge igennem dig som den vil. Og på den måde åbner der sig nye måder at se på.

Med praksis kommer forandringer tilsyne som noget som det er unaturligt at møde med modstand (modstanden er at nære noget uvirkeligt) og som noget det er indlysende begynde at nyde de sødmefyldte bølger af mens de som livets flod skyller igennem alt imens du opdager at det eneste konstante er vandet i sine evigt foranderlige former.

Hvis du har lyst til at eksperimentere med at finde accept for noget det er svært for dig at bære forandringen af, så kan du prøve at lave denne guidede øvelse og derigennem kultivere en anden indstilling til de forandringer der uundgåeligt er, har været og kommer i dit liv. Download den her.

NB. Hvis du har spørgsmål til nogle af disse øvelser er du meget velkommen til at kontakte mig!

Book Coaching

Er du på udkig efter Coaching?

Kontakt mig for mere information på tlf. 60666125
Book Coaching

Abonner på denne blog? Tilmeld dig her.