“Åben himmel, dybe rødder”

– Sommerretreat i Nørre Snede

SKOVDALEN, NØRRE SNEDE 12. – 16. August 2025

Velkommen til fem dage med fordybelse, stilhed og nærvær i smukke omgivelser midt i den jyske natur. Dette sommerretreat er en invitation til at lade stilheden og den åbne himmel vise vej til tilsvarende mere åbenhed i sind og hjerte – og lade rødderne, naturen og kroppen være indgange til dybere grounding og kontakt med dig selv og verden.

Vi bevæger os i det livgivende felt mellem meditation, bevægelse, væren i naturen og meditativ vandring, afspænding og liggende praksis med den åbne himmel over os og rødderne under os – inspireret af Vækstcenterets tilgang til eksistentiel fordybelse og meditativ praksis.

Hvad du kan forvente:

  • En åben ramme med struktur.
  • En balanceret rytme mellem daglig facilitering og frihed til egen praksis. Der er tider uden program, hvor du kan hvile, integrere eller følge dine egne impulser
  • Meditationsundervisning i både grundlæggende og videregående teknikker, med inspiration fra mindfulness og Vækstcenterets pædagogik
  • Kropslig forankring gemme bl.a. yoga, qi gong, intuitiv bevægelse og dans – som støtte til nærvær, energi og grounding
  • Gå-meditation og naturkontakt – praksis i og med naturen – som spejl, støtte og sanseligt rum.
  • Liggende afspændinger – guidede øvelser til dyb hvile og regulering af nervesystemet.
  • Perioder med indre og ydre stilhed, der giver plads til fordybelse og at lytte indad.
  • Refleksion og samtale og med mulighed for at dele erfaringer og stille spørgsmål i trygge rammer.
  • Et trygt og nærværende fællesskab gennem en lille gruppe på 4–12 deltagere, med plads til fordybede og autentiske møder med andre.
  • Åben himmel-praksis – under den åbne himmel praktiserer vi “skygazing” – en uanstrengt opmærksomhed, der inviterer til at hvile i rummet over og indeni os selv.
  • Nærende vegetarisk mad – økologiske, velsmagende måltider lavet på forhånd af en dedikeret kok. Alle deltager let i madtjanser med opvarmning, anretning og oprydning.

“Åben himmel, dybe rødder” tema: det meditative arbejde flettes ind i billedet af den åbne himmel – som symbol på frihed, rummelighed, tillid og klarhed. Og de dybe rødder sikrer os jordforbindelsen så åbenheden har et sted at lande. Gennem daglige praksisser kultiverer vi evnen til at åbne, rumme og lande i os selv, i stilheden og med det, der er større end os.

Om at være i retreat:

At være på retreat er at træde ud af hverdagens rytmer og kommunikationen med omverdenen for en stund. Vi afgrænser os bevidst – fra digitale medier, faste vaner og ydre krav – og træder ind i et enkelt og nærværende rum. Denne afgrænsning er ikke en flugt, men en invitation til fordybelse. Når vi giver slip på det sædvanlige, bliver det muligt at lytte dybere, mærke os selv klarere og åbne for en mere direkte kontakt med livet – indadtil og udadtil.

⚠️ NB. Bemærk, at det at være i retreat kan vække intense indre temaer, og deltagerne forventes at tage ansvar for deres egne oplevelser. Der vil dog tilbydes megen støtte, redskaber, rummelighed og plads til at være sammen med det der er tilstede.

Programoversigt (med forbehold for ændringer):

Tirsdag d. 12. august:

16.00–17.00: Ankomst

17.30–18.30: Aftensmad

19.00–21.00: Intro, check ind, åbningsrunde og meditation

Onsdag – fredag:

Gentagende rytmer med variation i indhold og fokus.

Én af dagene vil indebære en længere vandretur i stilhed gennem skoven, lige i baghaven – til Rørbæk sø. Vi tager madpakker med til frokost.

Lørdag d. 16. august:

Vi slutter lørdag kl. 16.00 efter oprydning, rengøring og videregivelse.

Stilhed vil være bærende i dele af retreatet – særligt torsdag og fredag.

ℹ️ Mere detaljeret program og infomail vil blive sendt ud inden retreatets start.

🏢 Sted:📍 Skovdalen 9, 8766 Nørre Snede.

📆 Datoer: 12. – 16. August 2025

Min deltager antal: 4 personer. Max deltager antal: 12 personer.

Pris: 2800,- kr (inklusiv forplejning).

Tilmeld 2 personer for 5200,- kr (inklusiv forplejning).

Tilmeldingsfrist: 1. august 2025

Prisen inkluderer:

  • Undervisning og al facilitering
  • Økologisk, vegetarisk mad alle dage
  • Deltagelse i alle aktiviteter

Spørgsmål og kontakt rettes til:

Johannes Asmund Hansen

Tlf. 60666125

johannes@naturligfrihed.dk

Tilmelding sker her på siden, hvorefter du indenfor kort tid modtager en velkomstmail og en faktura til betaling af retreatgebyret. Din plads er først reserveret, når fakturaen er betalt.

Tilmeldingen er bindende efter betaling, medmindre retreatet aflyses (i dette tilfælde tilbagebetales det fulde gebyr).

Som forbruger har du dog 14 dages fortrydelsesret ved online tilmelding, regnet fra den dag du modtager bekræftelse og faktura. Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du give skriftlig besked (til johannes@naturligfrihed.dk) inden fristen udløber.

Efter de 14 dage er tilmeldingen bindende, og retreatgebyret refunderes ikke ved afbud. Du er dog velkommen til at give eller sælge din plads til en anden person der har de nødvendige forusætninger for at deltage i retreatet (parathed og motivation).

TILMELDING:

Har du erfaringer med at være i retreat?

Bemærk:

På grund af Rejsegarantifondens regler om pakkerejser udbydes dette retreat udelukkende med undervisning og forplejning. Overnatning er ikke inkluderet i prisen og tilbydes ikke af arrangøren, men deltagere er velkomne til selv at arrangere overnatning lokalt. Der findes flere muligheder i området – fra komfortable værelser tæt ved retreatstedet til mere enkle og budgetvenlige løsninger (0–10 minutters gåafstand). Al overnatning arrangeres direkte med de respektive udlejere. Du kan også selv stå for at finde overnatning gennem lokalområdet, airbnb, egen bolig etc.

Vil du gerne have forslag til overnatning? Vælg gerne én eller flere muligheder, så sender jeg dig forskellige muligheder.

Forslag til overnatning - vælg her:
Al booking foregår direkte mellem dig og udlejeren.

Har du nogle spørgsmål til dette retreat?

Tøv ikke med at tage kontakt her!