“At møde lys og mørke”
Vinterretreat 2026

Vinterretreat 2026 – “At møde lys og mørke”
THORUP STRANDVEJ 186, 9690 FJERRITSLEV.
9. – 13. februar 2026
Velkommen til fem dage med fordybelse, stilhed og nærvær i den smukke jyske vinternatur ved vesterhavet.
Dette retreat er en invitation til at møde både lyset og mørket, som kan vise sig på den indre vej – og derigennem åbne dig mere ubetinget for det, som er.
Vi lader stilheden, naturen og kroppen være indgange til en dybere kontakt med dig selv, andre og verden omkring dig.
Vi bevæger os i det livgivende felt mellem meditation, bevægelse, afspænding, meditativ vandring og væren i naturen med fokus på det at “favne” os selv med det hele – inspireret af mindfulness og Vækstcenterets tilgang til eksistentiel fordybelse og meditativ praksis.
Hvad du kan forvente:
- En åben ramme med struktur.
- En balanceret rytme mellem daglig facilitering og frihed til egen praksis. Der er tider uden program, hvor du kan hvile, bevæge dig, integrere eller følge dine egne impulser
- Meditationsundervisning i både grundlæggende og videregående teknikker.
- Kropslig forankring gemme bl.a. yoga, qi gong, intuitiv bevægelse og dans – som støtte til nærvær, energi og grounding
- Gå-meditation og naturkontakt – praksis i og med naturen – som spejl, støtte og sanseligt rum.
- Liggende afspændinger – guidede øvelser til dyb hvile og regulering af nervesystemet.
- Perioder med indre og ydre stilhed, der giver plads til fordybelse og at lytte indad.
- Refleksion og samtale og med mulighed for at dele erfaringer og stille spørgsmål i trygge rammer.
- Et trygt og nærværende fællesskab gennem en lille gruppe på 4–8 deltagere, med plads til fordybede og autentiske møder med andre.
- Havets åbne vidder – vil vi bevæge os ned til og blive gennemblæste af naturens nærende vildskab.
- Nærende vegetarisk mad – med primært økologiske, velsmagende måltider lavet på forhånd af en dedikeret kok. Alle deltager let i madtjanser med opvarmning, anretning og oprydning.
Det meditative arbejde flettes sammen med temaet om at møde både lyset og mørket – og derigennem vende hjem i os selv, til vores dybere væren og til en større forankring i kroppen. Herfra kan der åbne sig en oplevelse af større frihed, rummelighed, tillid og klarhed. Gennem daglige praksisser kultiverer vi evnen til at åbne, rumme og lande i os selv – i stilheden, i kroppen og i mødet med det, der er større end os.
Om at være i retreat:
At være på retreat er at træde ud af hverdagens rytmer og kommunikationen med omverdenen for en stund. Vi afgrænser os bevidst – fra digitale medier, faste vaner og ydre krav – og træder ind i et enkelt og nærværende rum. Denne afgrænsning er ikke en flugt, men en invitation til fordybelse. Når vi giver slip på det sædvanlige, bliver det muligt at lytte dybere, mærke os selv klarere og åbne for en mere direkte kontakt med livet – indadtil og udadtil.
NB. Bemærk, at det at være i retreat kan vække intense indre temaer, og deltagerne forventes at tage ansvar for deres egne oplevelser. Der vil dog tilbydes megen støtte, redskaber, rummelighed og plads til at være sammen med det der er tilstede.
Programoversigt (med forbehold for ændringer):
Mandag d. 9. februar:
14.00–17.00: Ankomst
17.30–18.30: Aftensmad
19.00–21.00: Intro, check ind, åbningsrunde og meditation
Tirsdag – torsdag:
Gentagende rytmer med variation i indhold og fokus.
Én af dagene vil indebære en længere vandretur i stilhed gennem skoven, lige i baghaven – til Vesterhavet. Vi tager madpakker med til frokost.
Fredag d. 13. februar:
Vi slutter fredag kl. 16.00 efter oprydning, rengøring og videregivelse.
Stilhed vil være bærende i dele af retreatet – særligt søndag og mandag.
Mere detaljeret program og infomail vil blive sendt ud inden retreatets start.
Sted:
THORUP STRANDVEJ 186, 9690 FJERRITSLEV.
Datoer: 9. – 13. februar 2026
Min deltager antal: 4 personer. Max deltager antal: 8 personer.
Pris: 2800,- kr (inklusiv forplejning).
Tilmeld 2 personer for 5200,- kr (inklusiv forplejning).
Tilmeldingsfrist: 3. februar 2026
Prisen inkluderer:
- Undervisning og al facilitering
- Fortrinsvist økologisk og vegetarisk mad alle dage
- Deltagelse i alle aktiviteter
Spørgsmål og kontakt rettes til:
Johannes Asmund Hansen
Tlf. 60666125
johannes@naturligfrihed.dk
Tilmeldingen foregår i to trin:
1. Overnatning
På grund af Rejsegarantifondens regler om pakkerejser udbydes dette retreat af arrangøren (Naturlig Frihed) udelukkende med facilitering og forplejning. Overnatning er ikke inkluderet i prisen og tilbydes ikke af arrangøren, men deltagere er velkomne til selv at arrangere overnatning lokalt. Hvis du ønsker at bo på selve retreatstedet kan du arrangere overnatning gennem PLANTØRBOLIGEN (v/ Anne Mette Nørgaard) – TRYK HER (priser mellem 1400 – 2800 DKK for alle overnatninger) – eller fx. gennem AirBnb.
Overnatning afregnes direkte med overnatningsstedet og er uafhængig af retreatets pris.
2. Retreat (facilitering og forplejning)
Selve retreatet – inkl. undervisning, facilitering og forplejning – bookes ved at udfylde kontaktformularen herunder. (Dette afregnes direkte med arrangøren af retreatet.)
Efter du har tilmeldt dig her på siden, vil du indenfor kort tid modtage en velkomstmail og en faktura til betaling af retreatgebyret. Din plads er først reserveret, når fakturaen er betalt.
Tilmeldingen er bindende efter betaling, medmindre retreatet aflyses (i dette tilfælde tilbagebetales det fulde gebyr).
Som forbruger har du dog 14 dages fortrydelsesret ved online tilmelding, regnet fra den dag du modtager bekræftelse og faktura. Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du give skriftlig besked (til johannes@naturligfrihed.dk) inden fristen udløber.
Efter de 14 dage er tilmeldingen bindende, og retreatgebyret refunderes ikke ved afbud. Du er dog velkommen til at give eller sælge din plads til en anden person der har de nødvendige forusætninger for at deltage i retreatet (parathed og motivation).
RETREATTILMELDING:
Har du nogle spørgsmål til dette retreat?
Tøv ikke med at tage kontakt her!







